Vil du høre, hvordan Hjørring Kommune har gjort barselsindberetningen enklere? Se videoen ovenfor.
Hjørring Kommune har med XFlow fået en barselsformular, der selv regner datoerne ud, så lønafdelingen og lederne ikke længere skal tælle på en kalender.
Lønafdelingen i Hjørring Kommune havde store udfordringer med barselsindberetningerne. Barsel består af mange datoer, der er afhængige af hinanden og af valgene om længde, overført barsel fra den anden forælder og eventuelle indlæggelser. Derfor blev der udviklet en digital formular i XFlow, som beregner barslen ud fra terminsdatoen og viser antallet af uger med og uden løn samt den del, der kan overføres.
Ansættelsesstedet vælges i formularen, så indberetningen journaliseres automatisk på personalesagen. Formularen låser felterne til de valgmuligheder, der findes, og den indeholder både datoberegning og de faglige regler for barslen. Det har gjort, at der næsten ikke er tilbageløb på formularerne, og at lønafdelingen og lederne nu er enige om resultatet.
Efter barselsløsningen blev taget i brug i lønfunktionen, er efterspørgslen på nye formularer steget markant. Tina Bolet fra Hjørring Kommunes centrale implementeringsstøtte- og digitaliseringsafdeling anbefaler XFlow til processer, hvor der er faste valg og komplekse regler, ikke kun til løn.
Læs mere om XFlow til kommuner.